onsdag den 25. april 2012

Pæresorbet

Hold nu op, denne sorbet er et most for alle at smage, den smager simpelthen gudeskønt ! Forleden stod jeg med en bunke overmodne pærer. Jeg er i virkeligheden ikke noget pære menneske, det er som regel derfor at de når at blive overmodne. Nå, men jeg besluttede mig for at de skulle ha' et mål, jeg nægtede simpelthen at smide dem ud! Jeg gik derfor på inspirationsjagt i blogland og faldt for en opskrift jeg fandt hos fantastiske anneauchocolat. Hvis du ikke kender hendes blog, så gør dig selv den tjeneste at tjekke den ud! Hun havde lavet en pæresorbet, og det ville jeg da også. Jeg benyttede ikke hendes opskrift til punkt og prikke, så min version kommer her.

Ingredienser
350 g skrællede og skårne pærer
60 g sukrin (eller sukker)
saften fra 1/4 citron (et par skefulde)
1 stang vanilie

Pærer, sukrin, citronsaft og vaniliekorn fra vaniliestangen blandes et minutstid i blenderen. Herefer hældes massen i ismaskinen, der laver den lækreste sorbet i løbet af 35 minutter.


Denne sorbet smager så englene synger. Den kan varmt anbefales.
Har du intet mål med dine pærer, så prøv at lav denne sorbet !


Ingen kommentarer:

Send en kommentar