Opskriften kommer her
Ingredienser (mange ~ ca 40 stk)
Mandeldej
50 g mandelmel
250 g hvedemel
150 g tempereret smør
100 g flormelis
1 æg
Vaniljemarengs
½ vanilje stang
120 g æggehvider
150 g sukker
Alle ingredienserne til mandeldejen blandes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt natten over, men 30 minutter kan sagtens gøre det. Dejen rules relativt tyndt ud i en anelse mel. Udstik små kager med diameter som en femkrone. Kagerne lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og bages ved 190 grader i 4-5 minutter, hvorefter de afkøles helt.
Vaniljekornene blandes med en skefuld sukker. Æggehvider piskes med resten af sukkeret til en sej marengs, der skal piskes længe, ca 10 minutter. Tilsidst tilsættes vaniljesukkeret og der piskes igen.
Marengsen kommes i en sprøjtepose med stjernetyl og der sprøjtes små, fine kys på de forbagte mandelkager. Kagerne bages igen ved 100 grader ca 35-45 minutter. Kagerne afkøles på en bagerist og er nu klar til at blive spist !
Lækre mandelkager med vaniljemarengs !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar