mandag den 2. april 2012

Brownies ala Blomsterberg

Forleden fik vi disse skønne brownies til dessert. Opskriften fandt jeg i Mette Blomsterbergs "Søde sager". Jeg lavede dog et par enkelte ændringer, så min udgave kommer her.

Ingredienser (ca 15 stk)
150 g grofthakket chokolade 60 %
80 g smør
80 g sukker
3 æg
50 g hvedemel
80 g grofthakkede valnøddekerner
25 g grofthakkede mandler

Sukker og æg piskes til en tyk æggesnaps. Chokoladen smeltes ved svag varme sammen med smørret. Æggesnapsen vendes forsigtigt i chokolade massen og røres til en ensartet dej. Sigtet hvedemel tilsættes og vendes i sammen med nødderne. Dejen vendes i en bageform (15x25) foret med bagepapir og hviler i 30 minutter inden den bages ved 170 grader i 30-35 minutter, eller den giver efter ved et let tryk. Lad brownien køle helt af til næste dag, før den skæres ud i passende stykker.



Haps ! Denne brownie var så lækker, at der var plads til mere end forventet !
Brownien blev serveret med lidt chokoladesovs. Mums....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar