torsdag den 29. december 2011

Brunkager og ugler

Den anden dag da vi var på juleshopping faldt jeg over disse puder. De var simpelthen ikke til at stå for, så nu pynter de i min stue !


Samtidig kastede jeg mig over Mette Blomterbergs brunkager. De var dog overhovedet ikke min kop te, men jeg er heller ikke så meget for brunkager. Så resultatet blev at jeg gav de fleste væk. Så gjorde de glæde andre steder.

Pumpenikler

Disse småkager er ligesom kanelkager en most hos os til jul. Uden denne kage ingen jul ! Opskriften ligner til forveksling opskriften på kanelkager, bare med et par enkelte ændringer.
Der kommer ca 60-70 småkager ud af denne opskrift, men det afhænger selvfølgelig af hvor tyndt man skærer dem.

Ingredienser:
4 æg
500 g sukker
500 g hvedemel
2 tsk kanel
1 tsk hjortetaksalt
50 g grofthakkede mandler
100 g grofthakket chokolade

Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Mel og hjortetaksalt blandes og tilsættes. Dejen røres jævn. Til sidst tilsættes mandler og chokolade. Der tages ca. en håndfuld dej. Dejen rulles til en lang pølse og lægges på en bageplade med bagepapir. Pølsen trykkes lidt flad, så den ca er 1 cm i højden. Der kan ca. være 4 pølser på en plade. Pas på ikke at lægge dem for tæt på hinanden, de hæver en del under bagningen. Kagerne bages ca. 15 min ved 200 grader, men det afhænger selvfølgelig af ovnen. Kagerne afkøles på rist og skæres på skrå mens de stadig er lune. De skæres ca. 2 cm tykke.


                                                  Resultatet blev disse skønne småkager

Chokolademousse

Forleden dag kom manden hjem med 8 skønne langstilkede roser til mig, fordi jeg havde fået accepteret to artikler.

Derfor skulle han altså forkæles lidt. Derfor besluttede jeg mig for at lave chokolademousse til ham, en af hans absolut yndlingsdesserter. Opskriften kommer her og er til 4 personer.

Ingredienser:
5 past. æggeblommer
2 past. æggehvider
2.5 dl piskefløde
1 dl sukker
100 g kogechokolade

Sukker og æg piskes hvidt og luftigt. Chokolades smeltes, afkøles og hældes i blandingen. Æggehvider piskes og røres forsigtigt i blandingen. Tilsidst piskes fløden og røres i blandingen. Den færdige mousse kan portion anrettes eller hældes i en stor skål. Moussen stilles på køl i 1-2 timer.

Desserten faldt i god jord, rent faktisk nåede jeg ikke at få taget et billede inden han var gået i gang og vupti, så var hele skålen tom !



Jeg er ikke så meget til chokolademousse, fordi jeg ikke bryder mig om smagen af chokolade. Men fordi jeg brugte en hel alm. mørk chokolade uden for høj kakao procent blev den faktisk rigtig god. Er man omvendt rigtig glad for smagen af chokolade, kunne jeg godt forestille at den vil være rigtig god med 70 % mørk chokolade.

Kanelkager

Disse kanelkager er en af de skønneste småkager jeg nogensinde har smagt! Det er en småkage som er blevet bagt igennem traditioner i min familie, og det er simpelthen ikke jul uden denne småkage.
Så jeg måtte i al lynets hast bage disse småkager den 22. december.
Der kommer ca 60-70 småkager ud af denne opskrift, men det afhænger selvfølgelig af hvor tyndt man skærer dem.

Ingredienser:
4 æg
500 g sukker
500 g hvedemel
2 tsk kanel
1 tsk hjortetaksalt
1 æg til pensling

Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Mel, kanel og hjortetaksalt blandes og tilsættes. Dejen røres jævn. Der tages ca. en håndfuld dej. Dejen rulles til en lang pølse og lægges på en bageplade med bagepapir. Pølsen trykkes lidt flad, så den ca er 1 cm i højden. Der kan ca. være 4 pølser på en plade. Pas på ikke at lægge dem for tæt på hinanden, de hæver en del under bagningen. Pølserne pensles med æg. Kagerne bages ca. 15 min ved 200 grader, men det afhænger selvfølgelig af ovnen. De skal være gyldne på toppen (se evt. billedet). Kagerne afkøles på rist og skæres på skrå mens de stadig er lune. De skæres ca. 2 cm tykke.

Vaniliekranse (PCO venlige)

Forleden forsøgte jeg mig med min første PCO venlige kageopskrift. Opskriften fandt jeg på pcoliv. At bage uden at benytte sukker og hvedemel kan være en udfordring. Nå, men det lykkedes rent faktisk. Resultatet blev bedre end forventet. Kagerne smager fint, men man må ikke forvente at de smager som helt almindelige vaniliekranse, for det gør de ikke. Opskriften kommer her. Jeg fik ca. 60 stk ud af denne opskrift.

Ingredienser:
140 g kamutmel
130 g mandelmel
100 g sukrin
170 g smør
1 sammenpisket æg
Kornene fra 1 vaniliestang
evt. et par dråber mandelessens

Alle ingredienser æltes sammen til det bliver en klistret dej. Dejen stilles på køl i ca 30 min. Efter dejen har hvilet kan man lave vaniliekransene. Man kan rulle dem i hånden, benytte en kødhakker eller en dejsprøjte ect. Kagerne bages ca 10 min ved 180 grader. De skal være godt gyldne.


Resultatet blev vaniliekransene ovenfor. De smagte super godt, men en anelse af smør. Så næste gang vil jeg nok skære lidt ned på smørret.

onsdag den 28. december 2011

Julen er vel overstået

Så kom vi endelig igennem julen.....med julehygge d. 23., juleaften d. 24. og julefrokoster d. 25. og 26. var jeg ovenud glad for en helt almindelig aftensmad igår !!! Julen har bestemt ikke været særlig PCO venlig, men jeg har i det mindste gjort et forsøg ! Jeg har tilmed bagt PCO venlige vaniliekranse, jeg skal nok lægge opskriften ind ved lejlighed.
Udover at stoppe mig med god julemad, så fik jeg også utrolig mange fine gaver. Blandt andet fik jeg denne fine kitchen aid af min dejlige mand....Nøj den glæder jeg mig vildt meget til at prøve !!! 


Hvad fordriver I ellers juledagene med? Jeg er tilbage på arbejdet igen, det er jo hårdt arbejde at være studerende ;o)

mandag den 19. december 2011

Åh gud.....nyt medlem af PCO klubben

Så skete det.... Jeg fik svarene på de sidste prøver....diagnosen var PCO !
Hvordan hænger PCO, en insulin sænkende kost og en STOR lyst til kager sammen ? Jeg har faktisk ingen anelse....og så lige i december måned.....
Nå, men ihvertfald kommer der et par ændringer i mit (vores) liv. Maden skal være sundere og der skal mere kød på bordet.
Jeg var inde på denne skønne hjemmeside mig, PCO og kosten og kigge lidt. Jeg fandt et par fine lister om hvad "PCO'er" bør/ikke bør spise, forhåbentlig kan det hjælpe mig lidt. Til min store skræk er dadler på nej-listen, jeg elsker dadler !
Nu venter der et par ændringer i hverdagen, men mon ikke det går ?




Nu er det slut med sukker, hurtige kulhydrater og dadler....snøft !

torsdag den 15. december 2011

15. december....kun 9 dage tilbage til den store dag

Yay....så rundede vi den 15 december, så er der under 10 dage tilbage til juleaften. Jeg er godt nok langt fra klar til at fejre julen, faktisk har jeg ikke købt en eneste gave, men mon ikke jeg når det inden den 24. december ? Det tror jeg nok ;o)

Jeg har fået min computer hjem fra reperation igår, dejligt. Jeg havde kun haft den i en måned, så gik den i stykker, vildt irriterende !!! Så nu har jeg en hel bunke af indlæg liggende, men de må komme efterhånden.



Jeg har forresten også modtaget en blog award, crazy !!!! Det må jeg lige kigge nærmere på i weekenden.

mandag den 5. december 2011

Kanelhvirvler

Opskriften på disse skønne kanelhvirvler har jeg fundet hos anjasopskrifter. Kagerne smager utrolig godt. Jeg har ikke ændret det store i opskriften, men den kommer alligevel her.

Ingredienser:
180 g margarine
3 dl brun farin
1 tsk vanilie
1 æg
7.5 dl mel
1.5 tsk bagepulver
3 tsk kanel (til drys)
3 spsk sukker (til drys)

Smør og sukker piskes let og luftigt, hvorefter vanilie og æg piskes i. Mel og bagepulver sigtes i og ingredienserne blandes godt. Dejen rulles ud i et rektangel, der er cirka 3-4 mm tykt. Kanel og sukker blandes og støes over dejen, hvorefter dejen rulles sammen som en roulade. Dejen pakkes ind i bagepapr og lægges i køleskabet en times tid til den er fast. Herefter pakkes dejen ud og skæres i tynde skiver. Kagerne lægges på en bageplade med papir og bages ved 200 grader i cirka 10 minutter eller til de er gyldne. Kagerne afkøles på bagerist.
  
Jeg fik omkring 60 stykker ud af denne opskrift, men det afhænger jo selvfølgelig af størrelsen på kagerne.


                                                                           Super lækre kanelhvirvler

Fedtkager

Uhm….. fedtkager er en sønderjysk småkage, som altid bages i juletiden. Denne opskrift er bestemt ikke for de fedtforskrækkede. JA, der er virkelig fedt i, og JA, de smager virkelig fantastisk! Det er i virkeligheden nok en småkage man skal smage på inden man får at vide hvad den indeholder. For når man først har smagt denne småkage, så er det ikke så relevant hvad den egentlig indeholder, den smager bare super skønt. Opskriften er fra den sønderjyske kogebog ”Sønderjysk mad” og kommer her:
 

Ingredienser:
500 g mel
300 g sukker
250 g tempereret fedt
125 g margarine
½ tsk hjortetaksalt
Lidt vaniliesukker
Evt. 2 spsk kakao


Fedt, sukker og hjortetaksalt røres godt sammen. Derefter tilsættes melet, tilsat vaniliesukkeret, lidt efter lidt. Kagerne trilles til små kugler på størrelse med en valnød og trykkes en anelse flade. Kagerne bages 15-20 minutter i en 170 grader forvarmet ovn.

Margarinen kan udelades hvis man synes, så får man blot en lidt hårdere småkage.


                                          Resultatet blev disse lækre fedtkager

Browniemuffins

Hver anden tirsdag tilbringer jeg for tiden sammen med min skrivegruppe. Sidste tirsdag da vi mødtes havde jeg lovet at bage kage. Og just som man skal bage, kan jeg aldrig finde ud af hvad jeg gerne vil bage. Valget faldt på en tilfældig browniemuffin. Jeg fandt opskriften i Leila Lindholms ”A piece of cake” og lavede et par små justeringer. Jeg siger jer resultatet blev fantastisk. Jeg er virkelig ikke så meget til brownies, jeg synes de er gjort meget bedre end de i virkeligheden er, men disse smagte simpelthen intet mindre end fantastiske, og opskriften kan virkelig anbefales. Jeg halverede opskriften og fik 5 store og velsmagende muffins. Min version af opskriften kommer her:


Ingredienser:
1 æg
1 dl sukker
½ tsk vaniliesukker
25 g smeltet smør
¼ dl olie
½ dl lys sirup
1 dl hvedemel
½ dl kakao
½ tsk bagepulver
1 nip salt
50 g smeltet chokolade


Æg, sukker og vaniliesukker piskes lyst og skummende. Smeltet smør, olie og sirup blandes i æggemassen. Hvedemel, kakao, bagepulver og salt blandes og vendes forsigtigt i dejen. Smeltet chokolade vendes i dejen. Muffins formene fyldes 2/3 del op og bages i cirka 12 min ved 175 grader i en forvarmet ovn. Kagerne synker lidt på midten når de tages ud.

Disse vildt lækre brownie-muffins blev resultatet !

Rutebiler

Jeg var på besøg hos min kusine en dag. Hendes datter havde bagt rutebiler til spejder. Det inspirerede mig til at lave rutebiler en dag. Opskriften fandt jeg hos anjasopskrifter og er uhyre simpel. Jeg tænkte at selvom opskriften er simpel, skal det nok ende med at gå galt alligevel. Men resultatet blev faktisk utrolig vellykket, til min store overraskelse. Opskriften kommer her:


Ingredienser:
500 g flormelis
2 bægre æggehvide
3 spsk kakao
 

Flormelis og æggehvide røres en anelse sammen, hvorefter kakao’en tilsættes og massen røres færdig til den er en anelse stiv. Massen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud på en bageplade med papir, cirka 4 cm lange. Jeg brugte en mellemstor tylle. ”Busserne” kages midt i en forvarmet ovn ved 150 grader i cirka 15 minutter.
De kan godt være lidt drilske og nogle ”vælter” lidt under bagningen. Men de smager stadig rigtig godt.

Disse lækre rutebiler blev lavet i en fart og er utrolig simple at lave.

Vaniliekager

Opskriften til disse vaniliekager har jeg fundet hos anjasopskrifter, og de smager simpelthen gudeskønt. Det er nok en af de bedste småkager jeg har bagt til jul i år! Jeg har fuldt opskriften til punkt og prikke. Opskriften er uhyre simpel, men lad dig ikke snyde af dette.

Opskriften kommer her:


Ingredienser:
125 g mel
125 g kartoffelmel
125 g margarine
125 g sukker
½ æg
1 tsk vaniliesukker (korn af ½ vaniliestang)


Sukker, smør, begge slags mel og vanilie blandes. Dejen samles med ægget og formes til 2 pølser, som stilles i køleskabet en time. Herefter skæres kagerne i skiver og bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i cirka 10 minutter.

Lækre vaniliekager i lange baner......

Rocky road cookies

Opskriften på disse cookies har jeg fundet hos newyorkerbyheart. Jeg ændrede en anelse på opskriften og den version som jeg benyttede mig af er som følger:


Ingredienser:
125 g tempereret smør
¾ dl brun farin
¾ dl rørsukker
2 tsk vaniliesukker
2 æg
¾ dl kakaopulver
2 dl mel
½ tsk natron
½ fint salt
1 dl grofthakket hvid chokolade
1 dl grofthakket mørk chokolade
1 dl mandelsplinter


Mel, natron og kakao blandes sammen. I en anden skål piskes smør, brun farin og rørsukker let og luftigt. Vaniliesukker og æg tilsættes og der piskes godt. Melblanding tilsættes og der røres indtil dejen netop er blandet ammen. Chokoladen og mandelsplinterne tilsættes. Dejen sættes på en bageplade med papir i små toppe og trykkes en anelse flade. Kagerne bages i en 175 grader varmovn og bages i cirka 13 minutter, hvorefter kagerne tages ud og køler lidt af på bagepladen, inden de flyttes over på en bagerist.

Jeg fik cirka 25 kager ud af denne opskrift. Kagerne har en god krumme og smager rigtig godt. Men, jagten på den perfekte cookie fortsætter.



Julekalender

Sørme om jeg ikke har fået en julekalender i år. Min søde kusine har lavet en te-julekalender, så hver dag ligger der en lille kalendergave til mig. Det er simpelthen bare luksus !

Tomatsuppe med kylling

I anledningen af at manden ikke var hjemme til aftensmad, skulle der en gang suppe på bordet.
Så resultatet blev denne lækre tomatsuppe.
Udgangspunktet til tomatsuppen fandt jeg i "Sund base" af Mai-Britt Andreasen. Jeg lavede et par enkelte ændringer. Opskriften kommer her:

Ingredienser:
200 g kyllingestrimler
1 finthakket løg
1 finthakket rød peber
2 pressede fede hvidløg
1.5 tsk rød karry pasta
1 dl vand
1 dåse hakkede tomater
2.5 dl Milda fløde 4 %
1 dl vand
salt, peber


Løg, hvidløg og peber svitses i en gryde. Rød karry pasta tilsættes. Hakkede tomater og vand tilsættes, hvorefter det koger godt igennem i 2-3 minutter, hvorefter fløden tilsættes. Suppen småkoger i cirka 10 min, hvorefter kyllingestykkerne tilsættes. Retten simre et par minutter, og smages til sidst til med salt og peber.
Suppen blev serveret med grovflutes.


Uhm.....dejlig varm suppe til en kold vinterdag !

fredag den 2. december 2011

Julekager i lange baner......

Yay.....december endelig !!! Endelig er det "lovligt" at jule og bage julekager. Jeg må indrømme, at jeg har bagt de sidste 14 dage i smug ! Så dåserne er fyldte til bristepunktet og de første kager er prøvesmagt og afleveret til diverse familiemedlemmer. Det er altid dejligt at kunne glæde folk med lidt hjemmebag. Hjemmebag er bedst !! Indtil videre tror jeg at det er blevet til 10 forskellige slags, blandt andet, fedtkager, kanelhvirvler, honningkager, pebernødder (x3), rutebiler (som der godt nok ikke er meget jul over, men som jeg simpelthen blev nødt til at prøve), vaniliekager, julecookies osv osv osv. Jeg skal nok smide opskrifterne på på et tidspunkt.
I aften står den på julefrokost, men inden da skal jeg julehygge med min mor.
Hvad skal I lave den 2. december ?

tirsdag den 29. november 2011

Julen står for døren......

men inden da er der meget der skal gøres !
Jeg er julemenneske og kan høre julemusik året rundt og kommer lynhurtigt i julestemning. Men i år synes jeg der er så mange ting jeg skal nå inden jeg for alvor kan koncentrere mig om julen. Der er dog trods alt blevet lavet juledekorationer, pyntet op til jul og bagt de første julesmåkager, så jeg skal nok nå det ;o)

Hvad med jer kære bloggere, er I kommet i julestemning ?

lørdag den 26. november 2011

Pebernødder ala Camilla Plum.

Hver jul jagter jeg den perfekte pebernøddeopskrift. Jeg finder den som regel også, men jeg glemmer altid hvilken det er. I år er ingen undtagelse, desværre. Så I år starter jagten hos Camilla Plum. Opskriften er fundet i hendes kogebog ”Jul”, Jeg har aldrig prøvet denne opskrift før, så jeg var lidt spændt på resultatet. Jeg undlod kakao, da det efter min mening ikke hører til i en pebernøddeopskrift, men ellers har jeg mere eller mindre fulgt den til punkt og prikke. Opskriften kommer her.

Ingredienser
500 g sukker
250 g stuetempereret smør
2 dl piskefløde
2 dl lys sirup
2 spsk bagepulver
4 tsk stødt ingefær
4 tsk stød kanel
2 tsk stødt hvid peber
4 tsk stødt kardemomme

Hvedemel til dejen bliver fast, men ikke hård (ca. 800g)

 Smør og sukker røres let og luftigt, hvorefter fløden tilsættes. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen røres sammen. Ælt mel i til dejen er til at forme, ikke mere. Hvor meget afhænger af hvor meget mel du bruger. Tril dejen til små kugler, de hæver til det dobbelte i ovnen. Bag pernødderne ved 180 grader i nogle få minutter til de er brune, men de må ikke blive for mørke, så bliver de bitre.

Jeg fik ca. 1000 pebernødder ud af denne opskrift, så næste gang vil jeg nok halvere opskriften.
Kagerne blev rigtig fine, de havde masser af smag, dog smagte de lidt igennem af sirup.

Pebernødder i lange baner !!!!

Chocolate chip cookies

Denne opskrift fandt jeg for noget tid siden på www.erdusulten.dk og skulle nu testes, jeg lavede dog kun halvdelen af portionen.

Ingredienser:
1 æg
125 g smør
75 g rørsukker
75 g sukker
½ tsk salt
170 g hvedemel
½ tsk bagepulver
½ tsk kogende vand
100 g chokolade

Æg, smør og sukker røres let og luftigt. Mel tilsættes lidt efter lidt mens der piskes. Bagepulveret hældes i det kogende vand og blandes i dejen. Den grofthakkede chokolade vendes i dejen. Dejen står på køl i mindst 2 timer, gerne natten over.

Dejen sættes på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal være rigeligt med plads omkring kagerne, fordi de flyder ud under bagningen. Hver kage klemmes lidt med fingrene. Kagerne bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 15 min, til de er gyldenbrune. Lad kagerne køle af på pladen et par minutter, hvorefter de lægges over på en bagerist.

Kagerne kan opbevares op til 2 uger i en lufttæt beholder, men mon ikke de er spist inden da ;o)

 Jeg fik ca. 20 cookies ud af denne opskrift.

Kagerne blev meget fine. De er lidt søde i det. Næste gang vil jeg nok tilsætte nogle nødder.

Chokoladecookies med peanutbutter ala Mette Blomsterberg

Denne opskrift er fra Mette Blomsterbergs nye kogebog ”Blomsterbergs lækkerier”. I bogen var der en cookieopskrift, og da jeg pt er på jagt efter den perfekte cookie, så skulle denne da have en chance. Jeg fulgte dog ikke opskriften til punkt og prikke, hvilket jeg sjældent gør. Opskriften kommer her.

Ingredienser
50 g hakkede hasselnødder
50 g hakket lys chokolade
170 g peanutbutter
50 g stuetempereret smør
125 g lyst muscovadosukker
1 knsp salt
1 æg
0.5 dl mælk
135 g hvedemel
½ tsk bagepulver



Smør og sukker røres let og luftigt, hvorefter æg tilsættes. Mel, bagepulver og mælk tilsættes og røres sammen. Chokolade, nødder og vaniljesukker røres i dejen. Dejen sættes på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal være rigeligt med plads omkring kagerne, fordi de flyder ud under bagningen. Hver kage klemmes lidt med fingrene. Kagerne bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 15-18 min, til de er gyldenbrune. Lad kagerne køle af på pladen et par minutter, hvorefter de lægges over på en bagerist.

Kagerne kan opbevares op til 2 uger i en lufttæt beholder, men mon ikke de er spist inden da ;o)

Jeg fik ca. 20 cookies ud af denne opskrift.  


I virkeligheden er jeg slet ikke særlig tosset efter peanutbuffercookies, men jeg havde lige en rest jeg skulle ha brugt, og resultatet blev så disse cookies her. Kagerne har en fin smag, men peanutbuffer smagen er meget gennemtrængende. Så denne type cookie er nok mest til folk der kan lide smagen af peanutbutter.

Cookies med chokoladestykker

Denne opskrift er fra ”Chococo” af Claire Burnet. Jeg har lavet et par ændringer. Opskriften som jeg benyttede kommer her. Det er helt klart en af de bedre opskrifter.

Ingredienser

125 g usaltet smør, stue temperatur
75 g lyst muscovadosukker
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 spsk sødmælk

1 tsk vaniljesukker

100 g lys chokolade

100 g hakkede hasselnødder


Smør og sukker røres let og luftigt, hvorefter mel, bagepulver og mælk tilsættes. Chokolade, nødder og vaniljesukker røres i dejen. Dejen deles i 12 kugler (jeg fik 20) og anbringes på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal være rigeligt med plads omkring kagerne, fordi de flyder ud under bagningen. Hver kage klemmes lidt med fingrene, så man får en kage på ca. 5 cm i diameter. Kagerne bages i en forvarmet ovn ved 180 grader i 12-15 min, til de er gyldenbrune. Lad kagerne køle af på pladen et par minutter, hvorefter de lægges over på en bagerist.
Kagerne kan opbevares 5 dage i en lufttæt beholder, men mon ikke de er spist inden da ;o)
Denne cookie er faktisk meget god. Den er ikke alt for sød, fordi der er ikke så meget sukker i. Jeg fortsætter dog jagten på den perfekte cookie.   

Juledekorationer

I dag har stået i familiens tegn. Tidligt imorges kørte vi ud til min kusine for at lave juledekorationer. Resultatet kan I se nedenunder.


Long time no see.....

Hmm.....pinligt at det er så længe siden jeg har blogget sidst. Det er bare ikke helt så sjovt når der skal tages billeder med min mobil !
Jeg har haft travlt med diverse kurser, men er nu igennem de fleste og har kun 1 tilbage, det bliver bare så dejligt at blive færdig.
Jeg er pt på jagt efter den ultimative pebernødde og cookieopskrift, er der nogen der kan hjælpe mig derude i bloggerverdenen ??

God weekend til jer alle sammen.

søndag den 6. november 2011

Writer development kursus

Så er det atter tid til at drage på kursus. Jeg har nu aldrig været på kursus om søndagen før, men det er faktisk vældig produktivt !!!
Så de næste par dage (udover i dag) står den på "Writer development". Forhåbentlig kan jeg få nogle redskaber med hjem, som gør mig istand til at skrive bedre artikler, eller ihvertfald være mere bevidst om min skriveproces.

I mellemtiden må de klare sig alene derhjemme, men jeg er nu helt sikker på at det nok skal gå ;o)
Imellemtiden nyder jeg at der hverken skal laves morgen-, middags- eller aftensmad og her til aften fik vi endda dessert. Og det allerbedste......der er ingen opvask. Så kan jeg faktisk (næsten) godt klare de lange dage !

mandag den 31. oktober 2011

Quesadillas

Her til aften fik vi quesadillas til forret.

Opskriften er til 1 person og kommer her.

1 dåse flåede tomater
2 fede hvidløg
Oregano
Salt
1 tortilla
2 skiver røget skinke
Revet ost

Tomater, løg og krydderier blendes. Sovsen lægges på hele tortilla'en, mens skinke og ost lægges på halvdelen. Tortilla'en foldes sammen og steges et par min på hver side, gerne på en grillpande.



søndag den 30. oktober 2011

Nøddemarkron med appelsincreme

Forleden faldt jeg over denne lækre kage hos hjerteforeningen, som jeg blev nødt til at prøve. Jeg lavede et par enkelt ændringer.

Kagen er til ca. 12 personer.

Den version af opskriften som jeg brugte kommer her:

Bund:
75 g hasselnøddekerner
50 g mørk chokolade (60%)
3 bægre æggehvider
125 g sukker

Creme:
100 g sukker
3 dl appelsinsaft
eventuelt 2 kviste frisk mynte 
2 appelsiner
250 g skyr
 
Nødder, chokolade og halvdelen af sukkeret blendes. Æggehvider piskes halvstive, hvorefter resten af sukkeret tilsættes gradvist, mens hviderne piskes helt stive. Nødde-, chokolade- og sukkerblandingen vendes i æggehviderne. Massen hældes i en springform på ca 22 cm, der er beklædt med bagepapir og bages ved 175 grader i ca. 30 minutter. Herefter  vendes bunden ud på en bagerist og køler helt af.
Sukker og appelsinsaft bringes i kog. Appelsinerne skæres iskiver og koges ved svag varme i ca. 10 minutter i appelsinlagen. Herefter tages appelsinerne op. Lagen koges ind  til ca. 1/3 (1dl) og køler af. ca. ½ dl hældes over frugten, mens resten hældes i skyr'en. Skyr'en fordeles over kagen og servsres med de syltede appelsiner.


Fanstastisk nøddemakron med appelsincreme og syltede appelsiner, det er virkelig godt !!

Gratineret mørbrad

Her til aften fik vi gratineret mørbrad, jeg er stor fan af svinemørbrad, det smager godt og det er super nemt at tilberede.
Opskriften kommer her og er til 2 personer:

1/2 svinemørbrad
200 g champignion
1 løg
2 fede hvidløg
1 boullionterning
1 dl piskefløde
1 dåse flåede tomater
en håndfuld cocktailpølser
Oregano, salt, peber
Revet ost

Løg og champignion hakkes i skiver. Svinemørbraden skæres ud i små bøffer og krydres med salt og peber, hvorefter de brunes ca. 2 min på hver side på en pande. Kødet lægges i et fad og løg, hvidløg og champigioner brunes i panden. Tomater, piskefløde og boullionterning tilsættes til de brunede grønsager. Det hele får et opkog i ca 5 min og cocktailpølser tilsættes. Herefter hældes blandingen over bøfferne og drysses ned den revne ost. Retten står i ovnen i ca 10 min ved 220 grader.
Vi fik pasta og råkost til. Det smagte super godt ;o)

mandag den 24. oktober 2011

Danish music awards

Manden og jeg havde 3 måneders bryllupsdag i søndags. Men på grund af indbrudet kom det lidt i baggrunden at jeg rent faktisk havde købt en gave til ham.
Gaven bestod af to billetter til danish music awards. Jeg er sikker på at det nok skal blive en oplevelse, jeg glæder mig ihvertfald.


Dit og mit ???

Jeg sagde i juli ja til at dele alt med min mand, hvilket også var helt fint. MEN i weekenden da jeg var på besøg i jylland havde vi uventet besøg af nogen som ikke helt havde styr på hvad der er dit og mit. Så da vi kom hjem igår eftermiddags manglede der rigtig mange ting !!!! Det er altså bare pisse irriterende !!!!!! Så nu står jeg blandt andet uden computer og kamera, så bloggerlivet går for alvor en hård tid i møde !!!!



fredag den 21. oktober 2011

Nougat/chokolade konfekt

Det er jo stadig for tidligt at fejre julens komme, men der blev alligevel lavet lidt chokolade knas i dag, dog som gave ;o)

Disse chokolader er super enkle og tager ingen tid at lave og de går i høj kurs hos os !

På trods af at opskriften er uhyggelig simpel, så kommer den her alligevel.

100 g lys chokolade
100 g nougat

Chokolade og nougat smeltes sammen over vandbad og hældes i små forme og placeres koldt.


Jeg ved faktisk ikke hvor længe de kan holde, hos os bliver de spist lynhurtigt !!

Peanutbutter cookies

Vi skal til 40års fødselsdag imorgen, så derfor skulle der lige laves lidt lækkert til gaven. Valget faldt på peanutbutter cookies inspireret fra "Masser af småkager". Jeg har længe luret på peanutbutter og i dag havde jeg en anledning til at bruge det. Det dufter forbavsende godt, faktisk som Snickers, det vil sige syndigt ;o)

Opskriften kommer her og man får omkring 20-24 cookies ud af denne opskrift.

6 spsk smør
6 spsk sukker
150 g groft peanutbutter
100 g grofthakket chokolade
1 æg
3 spsk lys sirup
175 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Smør og sukker røres sammen til det er lyst og cremet. Peanutbutter, æg og sirup tilsættes og der røres godt. Mel sigtes i sammen med bagepulver, der blandes godt og chokoladen tilsættes. Dejen trilles til en tyk pølse ca 7 cm i diameter. Dejen rulles ind i plastfilm og placeres på køl i 1-2 timer. Dejen skæres i 0.5-1 cm tykke skiver og placeres på plade med bagepapir. Kagerne bages i 10-12 min ved 180 grader.

torsdag den 20. oktober 2011

Lakrids-og hasselnødde-småkager

Denne småkage bagte jeg til min brors bryllup. Jeg var ret spændt på resultatet, for jeg var ikke vildt begrejstret for ideen, men jeg ville alligevel prøve noget nyt.
Den oprindelige opskrift er fra "Grigos hjemmebag" en fantastisk bog, der endnu ikke har skuffet mig. Jeg har dog lavet et par små ændringer, så resultatet blev småkager og ikke cookies.
Resultatet blev super godt. Det er ihvertfald en småkage med smag !!!!

Opskriften kommer her, jeg fik ca. 50 stk ud af en portion.

1 æg
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
60 g hakkede hasselnøddekerner
40 g tørrede tranebær
100 g grofthakket hvid chokolade
100 g brun farin
100 g sukker
175 g smør
25 g lakridspulver
en knivspids salt

Alle ingredienser blandes til dejen netop er samlet. Dejen må ikke røres for meget, så mister kagerne deres konsistent og bliver mere brødagtige. Dejen rules til en stor pølse, ca. 4 cm i diameter, men her kan man jo selv bestemme hvor store man synes de skal være. Læg dejen på køl/frys et par timer.
Oven tændes på 180 g varmluft. Dejen skæres i skiver på ca 0.7 cm tykkelse (den oprindelige opskrift siger 2 cm) og lægges på en bageplade med bagepapir. Kagerne bages i ca. 10-12 min afhængig af størrelsen. Kagerne tages ud og køles af på en bagerist.
Op tupti, så har man en lækker småkage med lakridssmag.

Desværre fik jeg ikke lige foreviget kagerne, det må jeg gøre en anden gang !!


Hører lakridspulver virkelig til i en kage ? Altså kagerne smagte godt, men de bliver nok aldrig min yndlingskage !

Halloween

Halloween nærmer sig jo med hastige skridt. Ifølge folketroen er det jo den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at gøre noget specielt ud af det, men så faldt jeg lige over dette billede på facebook som jeg lige bliver nødt til at dele med jer.
Det giver en helt ny vinkel til græskarfigurerne !


                                        Det er da humor på høj plan !!!!

onsdag den 19. oktober 2011

Træk vejret.....

Så er jeg endelig kommet igennem et par kaotiske uger......Min bror blev godt gift i lørdags. Det var et rigtigt sønderjysk bryllup, jeg har aldrig danset så meget. Det var sjovt ;o)


                                      Her er et billede af brudeparret med alle børnene !

Udover at jeg skulle forberede tale og tilbringe hele weekenden i jylland, så havde jeg også en artikel jeg skulle ha skrevet. Artiklen havde deadline igår, så jeg var pænt presset.
Nå, men jeg fik skrevet en helt fantastisk artikel (efter min egen mening ihvertfald) om peptid specifikke antistoffer, hvis det ellers siger jer noget herude i blogland !
Så nu hvor det er klaret, så er der tid til andre ting igen !! Yay..... Så  jeg har en hel masse opskrifter der venter på at blive smidt på bloggen, så der kommer en masse indlæg i de nærmeste dage !

Imellemtiden vil jeg lige opfordre jer derude til at støtte kræftensbekæmpelse, der jo har fokus på brystkræft i denne måned. Det er er allerede nogle af de søde piger (Kristine, LineBitten Sabina) der har gjort ved at bage muffins, hvilket var et utrolig godt initiativ.




søndag den 9. oktober 2011

Rugbrødssøndag

Om søndagen bager jeg som regel rugbrød, så vi har til madpakke hele ugen. Jeg er ret sart mht. rugbrød, da jeg ikke tåler hvad som helst. Jeg er dog faldet over en super god rugbrødsblanding fra Kornkammeret som jeg kan tåle og som smager utrolig godt.
Jeg plejer altid at supplere med kerner, som regel tilsætter jeg solsikke-, græskar-kerner og hørfrø. Nu og da kommer der også fiberblanding eller havregryn i, det afhænger lidt af hvad jeg lige har lyst til.
Det er et super godt produkt. Opskriften er let af forstå og nem at følge, man skal virkelig gøre sig umage hvis det skal gå galt. Man får et dejligt brødt rugbrød, med en god mild smag, der kan holde i 5-6 dage.
Udover en rugbrødsblanding har vi også testes deres franskbrødblanding. Den er dog ret lys i det, jeg foretrækker groft franskbrød. De har også lige lanceret nogle nye produkter, der er baseret på koldhævning, men dem har jeg ikke prøvet.

Rugbrødsblandingen kan varmt anbefales og jeg vil give den 6 ud af 6 stjerner.




Nye brødblandinger fra Kornkammeret, der baserer på koldhævning.

Tranebærsmåkager med hvid chokolade

I anledningen af min brors bryllup d. 15.10.2011, har jeg bagt disse skønne småkager til kaffen.
Opskriften er fra "Byens bedste kager" og kan varmt anbefales.
I bogen står der af opskriften er til ca. 35 stk, men det kommer jo an på størrelsen af udstikkeren, jeg fik væsentlig flere.
Opskriften kommer her

100 g flormelis
180 g smør
75 g hvid chokolade (hakket)
25 g tørrede tranebær (hakket)
250 g mel
korn af 1/2 vaniliestang

Smør og flormelis røres sammen. Chokolade og tranebær vendes i dejen sammen med mel og vaniliekorn. Dejen æltes til den er ensartet, hvorefter den stilles i køleskabet i 30 min. Herefter rulles dejen ud og hjerter stikkes ud. Jeg brugte en blomst istedet. Kagerne bages i ovnen ved 190 grader i 10 min.


Kagerne skal pyntes med glasur eller chokolade, jeg har ikke helt besluttet mig endnu.

Rosin-valnøddebrød uden rosiner

Så blev det tid til at bage brød igen. Jeg elsker at bage og jager altid den utimative brødopskrift. Denne opskrift har jeg fundet hos "Hjemmebagt" - korn, mel og bagværk fra Skærtoft mølle. Jeg lavede halvdelen, så min version kommer her.

Fordej:
60 g hvedemel
60 g fuldkorns hvedemel
70 g vand
2 g frisk gær

Dej:
Hele fordejen
310 hvedemel
35 g fuldkornshvedemel
250 g lunken vand
7.5 g salt
3.5 gær
75 g valnøddekerner

Ingredienser til fordelen blandes grundigt, æltes ikke, men samles til en fast dej, som formes til en kugle og hæver på køl natten over.
Fordejen tages ud af køleskabet og hviler i 1 time.
De to meltyper til dejen blandes grundigt. Gær smuldres i melet og de øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes. Dejen hæver en time, hvorefter den afgasses, formes til en kugle og hæver videre i en time.
Dejen slås ned, afgasses, formes til en kugle og hæver yderligere en time eller til næsten dobbelt størrelse.
Brødet bages ved 180 g (varmluft) i ca 25 min.

I den oprindelige opskrift skulle der tilsættes 75 g lyse rosiner, men da manden ikke er den store fan af rosiner, valgte jeg at udelade dem fra opskriften.
Brød var en succes, det smagte utrolig godt ! Kan varmt anbefales


Resultatet blev dette lækre valnøddebrød. Det har en hård skorpe, men en lækker og brød krumme.

Abrikos-gulerodsmarmelade med vanilie

Jeg har en seriøs svaghed for marmelade. Så nu og da bliver der lave forskellige marmelader her i huset. I dag skulle abrikos-gulerod kombinationen testes.
Opskriften er fundet hos hjerteforeningen, som jeg er en stor tilhænger af.

Ingredienser:
125 g tørrede abrikoser
250 g gulerødder
0.5 L vand
150 g sukker
1/2 tsk vaniliesukker
Saft af 1 appelsin

Abrikoser skæres i tern og gulerødderne rives groft. Abrikoser og gulerødder kommes i en gryde med vand, og koger op, hvorefter det simre i 20 min. Sukker, vaniljesukker og appelsinsaft tilsættes og koger i endnu 10 min. Kom den kogende marmelade i skoldede henkogningsglas.

Billede af Abrikos-gulerodsmarmelade med vanilje

Uhm.... der blev lavet en helt fantastisk marmelade, den kan varmt anbefales.

Travl weekend

Jeg har haft en utrolig travl weekend. Min bror skal giftes næste weekend, så jeg har brugt hele weekenden på at bage til festen. Jeg fik æren af at bage småkager til kaffen, så hele huset har været begravet i mel og sukker det meste af weekenden.
Det gav mig muligheden for at gå alle mine opskrifter igennem og lave dem, som jeg synes så spændende ud. Det resulterede bl.a. i lakridssmåkager. Der blev dog også plads til de traditionelle småkager, som der altid serveres hos mine forældre, nemlig kanelkager og pumpenikler.
Det gav mig også mulighed for at få testet AMO's nye julebagebog. Den er simpelthen super god !!!

Der blev bagt følgende småkager:
Kanelkager,
Pumpenikler,
Chokoladestænger,
Kokostoppe med chokolade
Lakrids og hasselnøddespecier,
Tranebærhjerter med hvid chokolade,
Strassburger,
Appelsinkranse,
Ingefærstykker,
Sprøde marcipanchokolader

Nå, men udover at bage småkager blev der også tid til at lave gulerod-abrikos marmelade, blommemarmelade og syltede blommer. Så denne weekend har stået i køkkenets tegn.
Jeg poster opskrifterne efterhånden som jeg får skrevet dem ind.

Fyldte pandekager

En ting som jeg holder utrolig meget af er pandekager, så her til aften stod retten på fyldte pandekager.
Der blev bagt pandekager som blev fyldt med forskellig salat, ost og forskellig slags kød.

Pandekagerne er lavet efter flg. opskrift
200 g mel (90g hvid hvede, 110g hvedemel)
4 dl mælk
3 æg
3 spsk vand
1/2 tsk salt

Ingredienserne blandes og står på køl i ca. 30 min, hvorefter pandekagerne blandes.


Det smagte helt fantastisk godt, men det er dog ikke lige husbondens livret

søndag den 2. oktober 2011

Æblemarmelade med kanel og rabarberkompot

Den anden dag fandt jeg en opskrift på kanelmarmelade inde på
piskerisets hjemmeside. Jeg har længe været på jagt efter en god æblemarmelade, så denne måtte jeg lige prøve. Jeg ændrede lidt i opskriften, så min version af opskriften kommer her.

300 g æbler
100 g lys rørsukker
1 dl vand
1.5 tsk. stødt kanel
2 hele kanelstænger a 5 cm
1 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme

Æblerne skrælles og skæres i små stykker.Æbler koges op i en gryde sammen med sukker og vand, kanel og kardemomme. Æblerne koger ved middelvarme, indtil væsken er kogt godt ind og er blevet lidt karamelagtig og sej i det. Herefter hældes marmeladen i et skoldet sylteglas.
Marmeladen blev skøn, men jeg tror at jeg fortsætter jagten på den perfekte æblemarmelade.

Udover at lave marmelade blev der også lavet rabarberkompot.
Opskriften kommer her.

350 g rabarber
100 g sukker
1 dl vand
1 tsk vaniliesukker
1 spsk citronsaft

Rabarberne ordnes og blandes med de øvrige ingredienser. Rabarberne stilles i ovnen i 20-25 min ved 150 grader, hvorefter de hældes på et skoldet glas.


Tilsidst blev der også kogt helt almindelig æblegrød, men det er næsten for trivielt til at jeg gider at skrive opskriften ned.


Rabarberkompot, æblemarmelade og æblegrød !

Boller i karry

I dag skulle der serveres boller i karry. Jeg har før forsøgt mig med denne ret, men uden videre held, så i dag skulle det altså lykkes !
Jeg fandt en opskrift i søndagsavisen og i God mad let at lave, men jeg er generelt bare så dårlig til at følge en opskrift, så det endte med at blive en god kombination.
Opskriften kommer her og er til 2-3 personer.

Kyllingeboller
500 g kylling hak
1 æg
Krummen fra 1 skive franskbrød
1 revet løg
salt, peber

Sovs
1 hakket løg
4 dl boullion
3 dl mælk
1.5 tsk karry
jævner

Kylling hak, æg, franskbrød krummer, løg og salt og peber blandes og stilles på køl i 30 min. Herefter koges bollerne i vand tilsat en boullion terning og 2 stk laurbærblade i 10 min. Hakket løg brunes og karry tilsættes. 4 dl boullion brugt til at koge bollerne tilsættes, hvorefter mælken tilsættes. Sovsen koger op og jævnes, hvorefter kødbollerne tilsættes.

                                                         Vi fik ris og lidt grønt til. 

En travl søndag

Vi har haft super travlt i dag, vi har bl.a. fået tømt træet for æbler og gjort drivhuset klar til vinter. Ud over at vi havde travlt i haven, havde de små egern også travlt. De er flittige til at besøge os for tiden, idet vi har et nøddetræ i haven.