søndag den 30. oktober 2011

Nøddemarkron med appelsincreme

Forleden faldt jeg over denne lækre kage hos hjerteforeningen, som jeg blev nødt til at prøve. Jeg lavede et par enkelt ændringer.

Kagen er til ca. 12 personer.

Den version af opskriften som jeg brugte kommer her:

Bund:
75 g hasselnøddekerner
50 g mørk chokolade (60%)
3 bægre æggehvider
125 g sukker

Creme:
100 g sukker
3 dl appelsinsaft
eventuelt 2 kviste frisk mynte 
2 appelsiner
250 g skyr
 
Nødder, chokolade og halvdelen af sukkeret blendes. Æggehvider piskes halvstive, hvorefter resten af sukkeret tilsættes gradvist, mens hviderne piskes helt stive. Nødde-, chokolade- og sukkerblandingen vendes i æggehviderne. Massen hældes i en springform på ca 22 cm, der er beklædt med bagepapir og bages ved 175 grader i ca. 30 minutter. Herefter  vendes bunden ud på en bagerist og køler helt af.
Sukker og appelsinsaft bringes i kog. Appelsinerne skæres iskiver og koges ved svag varme i ca. 10 minutter i appelsinlagen. Herefter tages appelsinerne op. Lagen koges ind  til ca. 1/3 (1dl) og køler af. ca. ½ dl hældes over frugten, mens resten hældes i skyr'en. Skyr'en fordeles over kagen og servsres med de syltede appelsiner.


Fanstastisk nøddemakron med appelsincreme og syltede appelsiner, det er virkelig godt !!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar