søndag den 2. oktober 2011

Æblemarmelade med kanel og rabarberkompot

Den anden dag fandt jeg en opskrift på kanelmarmelade inde på
piskerisets hjemmeside. Jeg har længe været på jagt efter en god æblemarmelade, så denne måtte jeg lige prøve. Jeg ændrede lidt i opskriften, så min version af opskriften kommer her.

300 g æbler
100 g lys rørsukker
1 dl vand
1.5 tsk. stødt kanel
2 hele kanelstænger a 5 cm
1 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme

Æblerne skrælles og skæres i små stykker.Æbler koges op i en gryde sammen med sukker og vand, kanel og kardemomme. Æblerne koger ved middelvarme, indtil væsken er kogt godt ind og er blevet lidt karamelagtig og sej i det. Herefter hældes marmeladen i et skoldet sylteglas.
Marmeladen blev skøn, men jeg tror at jeg fortsætter jagten på den perfekte æblemarmelade.

Udover at lave marmelade blev der også lavet rabarberkompot.
Opskriften kommer her.

350 g rabarber
100 g sukker
1 dl vand
1 tsk vaniliesukker
1 spsk citronsaft

Rabarberne ordnes og blandes med de øvrige ingredienser. Rabarberne stilles i ovnen i 20-25 min ved 150 grader, hvorefter de hældes på et skoldet glas.


Tilsidst blev der også kogt helt almindelig æblegrød, men det er næsten for trivielt til at jeg gider at skrive opskriften ned.


Rabarberkompot, æblemarmelade og æblegrød !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar