mandag den 5. december 2011

Rocky road cookies

Opskriften på disse cookies har jeg fundet hos newyorkerbyheart. Jeg ændrede en anelse på opskriften og den version som jeg benyttede mig af er som følger:


Ingredienser:
125 g tempereret smør
¾ dl brun farin
¾ dl rørsukker
2 tsk vaniliesukker
2 æg
¾ dl kakaopulver
2 dl mel
½ tsk natron
½ fint salt
1 dl grofthakket hvid chokolade
1 dl grofthakket mørk chokolade
1 dl mandelsplinter


Mel, natron og kakao blandes sammen. I en anden skål piskes smør, brun farin og rørsukker let og luftigt. Vaniliesukker og æg tilsættes og der piskes godt. Melblanding tilsættes og der røres indtil dejen netop er blandet ammen. Chokoladen og mandelsplinterne tilsættes. Dejen sættes på en bageplade med papir i små toppe og trykkes en anelse flade. Kagerne bages i en 175 grader varmovn og bages i cirka 13 minutter, hvorefter kagerne tages ud og køler lidt af på bagepladen, inden de flyttes over på en bagerist.

Jeg fik cirka 25 kager ud af denne opskrift. Kagerne har en god krumme og smager rigtig godt. Men, jagten på den perfekte cookie fortsætter.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar