tirsdag den 8. maj 2012

Sunde vafler

En af udfordringerne ved at leve med PCO, eller at leve efter det, er at undgå mel og sukker. Derfor forsøger jeg meget at tænke i alternativer. For mig gælder det især om at se mulighederne frem for at se begrænsningerne.
Derfor klappede jeg i mine små hænder, da jeg så at anneauchocolat bloggede om vafler med banan og mandelmel. De skulle da med garanti prøves. Jeg ændrede lidt i opskriften, så min version kommer her.

Ingredienser (1 stk)
1 banan
1 æg
1 tsk sukrin
en knivspids vaniliekorn
30 g mandelmel

Ingredienserne blendes og smides på det varme vaffeljern. Efter et par minutter er der sunde vafler.


Disse skønne vafler blev serveret med sukrin melis. Velbekomme !
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar