lørdag den 5. maj 2012

Sunde pandekager

Hmm....sunde pandekager, kan man virkelig det ? Ja, det kan man faktisk godt ! Jeg har luret utrolig længe på frk sveskes  pandekager uden mel og sukker. Forleden aften kastede jeg mig over dem. Jeg lavede dog et par ændringer i opskriften, så min version kommer her.

Ingredienser (5 mellemstore pandekager)
1 æg
1 bæger past. æggehvider
50 g skyr
1 spsk sukrin
5 måleskeer husk
1 dl mælk
lidt salt

Ingredienserne blandes sammen i en skål, hvorefter pandekagerne bages i smør.


Disse lækre pandekager blev serveret med sukkerfri is og chokoladespåner.

Jeg må indrømme at jeg virkelig var skeptisk da jeg satte tænderne i disse pandekager. De er selvfølgelig ikke som rigtige pandekager, men nøj det er virkelig tæt på ! Hold op, jeg blev virkelig positivt overrasket. Smagen er stort set den samme, men mine pandekager blev ikke helt så sprøde. Men det kunne jo tænkes at det bare var mig der var utålmodig :o)

Jeg tog ikke alt for meget dej på panden, da de var lidt svære at vende. Nam nam de smagte godt. De er virkelig vanedannende og det er bestemt ikke sidste gang jeg har lavet sunde pandekager !  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar