En af mandens favoritter er cannelloni, så det er en ret der laves forholdsvis tit i huset her, på trods af at jeg ikke spiser pasta.
Den oprindelige opskrift har jeg fundet i "365 hverdagsretter" af Trine Hahnemann, dog har jeg lavet en del ændringer i opskriften. Opskriften jeg brugte kommer her.
Ingredienser:
300 g hakket oksekød
2 fed hakkede hvidløg
½ fint hakket løg
300 g finthakkede champignioner
1 lille dåse koncentreret tomatpure eller resten af en tomatsovs
salt og peber
1 pakke cannelloni
½ Karolines ostesovs, eller egen bechamelsovs
Oksekødet brunes, hvor efter løg, hvidløg og champignion tilsættes og stege nogle minutter. Herefter tilsættes tomatpuré og retten simre i 15 minutter. Saucen smages til med salt og peber.
Cannelloni rørene fyldes med kødsaucen og lægges i et fad. Ostesovsen hældes over cannellonien og drysses med oregano. Retten bages i ovnen i minutter ved 180 grader.
Denne ret kan varieres i det uendelige. Man kan lægge spinat, champignion eller tomat sovs i bunden. Man kan benytte en tomatsovs i stedet for ostesovs og drysse revet ost på. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar