Viser opslag med etiketten lette retter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lette retter. Vis alle opslag

onsdag den 18. april 2012

Kylling i tomat

Igår skulle det være let og hurtigt, det skal der også være plads til :o) Så menu'en stod på kylling i tomat. Der blev hurtigt brygget en tomatsovs sammen og tilsat et par rester kyllingkød, som var tiloverst fra dagen før. Opskriften kommer her.

Ingredienser
1 dåse hakkede tomater
2 tsk oregano
2 dl vand
½ fintskåret løg
1 presset hvidløg
1 bouillonterning
paprika
salt, peber
200 g kyllingkød

Løgene svitses i gryden, hvorefter tomater og vand tilsættes. Sovsen koger op og krydderier og bouillonterning tilsættes. Retten simrer i ca 15 min, hvorefter kyllingestykker tilsættes og varmes med i ca 5 min.


Kyllingen blev serveret med pasta og revet ost, mums....

Velbekomme og hurra for lette retter og restemad :o)

mandag den 16. april 2012

Stegte ris med and

Så stod man forleden med rester! Øv, tænker man måske...., men næ næ, det er da bare en sund udfordring ! Nå, resterne lød på ris og and, ikke specielt interessant, men så faldt jeg over en opskrift på stegte ris med and hos Hanne ks verden, som gav mig masser af inspiration og vupti blev aftensmaden straks mere interessant. Jeg ændrede en del på opskriften, så min version kommer her.

Ingredienser
1 andebryst i strimler

marinade
1 presset hvidløg
2 spsk soja
1 tsk chiliflager
1 spsk citronsaft
1 spsk hvidløgsolie

2 finthakkede hvidløg
2 tyndtskivede gulerødder
1 rødløg i strimler
1 bundt forårsløg skåret i stykker af 1 cm
1 peberfrugt i strimler
3 spsk soja
2 dl kolde ris

Ingredienserne til marinaden blandes. Kødes tilsættes og marinerer i 1 time, men gerne længere. Wokken opvarmes og kødes steges et par minutter. Kødet tages op af wokken og grønsagerne svitses ved høj varme i ca 5 minutter. Risene tilsættes til af gangen, pas på at de ikke klumper. Soja'en tilsættes. Tilsidst tilsættes kødet og det hele steges sammen et minuts tid. Retten smages til med salt og peber.

Nu er vi ikke specielt glade for vildt krydret mad, men man kan sagtens tilsætte flere krydderier til denne ret for at give den endnu mere smag.


De stegte ris blev serveret med hvidkålssalat. Velbekomme !

tirsdag den 10. april 2012

Brændende kærlighed ala Merca

Nogen gange skal det altså bare være nemt. Derfor fik vi brændende kærlighed i dag. Det er jo ikke den store kunst at lave, men nøj hvor det smager godt ! Desuden havde vi også en rest kartoffelmos til overst fra den anden dag, så det var jo oplagt at lave denne lette og lækre ret.

Ingredienser (2 personer)
2 skiveskårede løg
100 g bacon
100 g cocktailpølser
200 g champignion
En portion kartoffelmos

Løg ristes på panden i ca 15 minutter. Bacon og pølser tilsættes og steger med et par minutter inden champignion tilsættes og der steges i yderligere 5 minutter. Herefter er retten klar til at blive spist.


En nem og lækker ret når det skal gå hurtigt efter en lang arbejdsdag. Velbekomme !