mandag den 31. oktober 2011

Quesadillas

Her til aften fik vi quesadillas til forret.

Opskriften er til 1 person og kommer her.

1 dåse flåede tomater
2 fede hvidløg
Oregano
Salt
1 tortilla
2 skiver røget skinke
Revet ost

Tomater, løg og krydderier blendes. Sovsen lægges på hele tortilla'en, mens skinke og ost lægges på halvdelen. Tortilla'en foldes sammen og steges et par min på hver side, gerne på en grillpande.



søndag den 30. oktober 2011

Nøddemarkron med appelsincreme

Forleden faldt jeg over denne lækre kage hos hjerteforeningen, som jeg blev nødt til at prøve. Jeg lavede et par enkelt ændringer.

Kagen er til ca. 12 personer.

Den version af opskriften som jeg brugte kommer her:

Bund:
75 g hasselnøddekerner
50 g mørk chokolade (60%)
3 bægre æggehvider
125 g sukker

Creme:
100 g sukker
3 dl appelsinsaft
eventuelt 2 kviste frisk mynte 
2 appelsiner
250 g skyr
 
Nødder, chokolade og halvdelen af sukkeret blendes. Æggehvider piskes halvstive, hvorefter resten af sukkeret tilsættes gradvist, mens hviderne piskes helt stive. Nødde-, chokolade- og sukkerblandingen vendes i æggehviderne. Massen hældes i en springform på ca 22 cm, der er beklædt med bagepapir og bages ved 175 grader i ca. 30 minutter. Herefter  vendes bunden ud på en bagerist og køler helt af.
Sukker og appelsinsaft bringes i kog. Appelsinerne skæres iskiver og koges ved svag varme i ca. 10 minutter i appelsinlagen. Herefter tages appelsinerne op. Lagen koges ind  til ca. 1/3 (1dl) og køler af. ca. ½ dl hældes over frugten, mens resten hældes i skyr'en. Skyr'en fordeles over kagen og servsres med de syltede appelsiner.


Fanstastisk nøddemakron med appelsincreme og syltede appelsiner, det er virkelig godt !!

Gratineret mørbrad

Her til aften fik vi gratineret mørbrad, jeg er stor fan af svinemørbrad, det smager godt og det er super nemt at tilberede.
Opskriften kommer her og er til 2 personer:

1/2 svinemørbrad
200 g champignion
1 løg
2 fede hvidløg
1 boullionterning
1 dl piskefløde
1 dåse flåede tomater
en håndfuld cocktailpølser
Oregano, salt, peber
Revet ost

Løg og champignion hakkes i skiver. Svinemørbraden skæres ud i små bøffer og krydres med salt og peber, hvorefter de brunes ca. 2 min på hver side på en pande. Kødet lægges i et fad og løg, hvidløg og champigioner brunes i panden. Tomater, piskefløde og boullionterning tilsættes til de brunede grønsager. Det hele får et opkog i ca 5 min og cocktailpølser tilsættes. Herefter hældes blandingen over bøfferne og drysses ned den revne ost. Retten står i ovnen i ca 10 min ved 220 grader.
Vi fik pasta og råkost til. Det smagte super godt ;o)

mandag den 24. oktober 2011

Danish music awards

Manden og jeg havde 3 måneders bryllupsdag i søndags. Men på grund af indbrudet kom det lidt i baggrunden at jeg rent faktisk havde købt en gave til ham.
Gaven bestod af to billetter til danish music awards. Jeg er sikker på at det nok skal blive en oplevelse, jeg glæder mig ihvertfald.


Dit og mit ???

Jeg sagde i juli ja til at dele alt med min mand, hvilket også var helt fint. MEN i weekenden da jeg var på besøg i jylland havde vi uventet besøg af nogen som ikke helt havde styr på hvad der er dit og mit. Så da vi kom hjem igår eftermiddags manglede der rigtig mange ting !!!! Det er altså bare pisse irriterende !!!!!! Så nu står jeg blandt andet uden computer og kamera, så bloggerlivet går for alvor en hård tid i møde !!!!



fredag den 21. oktober 2011

Nougat/chokolade konfekt

Det er jo stadig for tidligt at fejre julens komme, men der blev alligevel lavet lidt chokolade knas i dag, dog som gave ;o)

Disse chokolader er super enkle og tager ingen tid at lave og de går i høj kurs hos os !

På trods af at opskriften er uhyggelig simpel, så kommer den her alligevel.

100 g lys chokolade
100 g nougat

Chokolade og nougat smeltes sammen over vandbad og hældes i små forme og placeres koldt.


Jeg ved faktisk ikke hvor længe de kan holde, hos os bliver de spist lynhurtigt !!

Peanutbutter cookies

Vi skal til 40års fødselsdag imorgen, så derfor skulle der lige laves lidt lækkert til gaven. Valget faldt på peanutbutter cookies inspireret fra "Masser af småkager". Jeg har længe luret på peanutbutter og i dag havde jeg en anledning til at bruge det. Det dufter forbavsende godt, faktisk som Snickers, det vil sige syndigt ;o)

Opskriften kommer her og man får omkring 20-24 cookies ud af denne opskrift.

6 spsk smør
6 spsk sukker
150 g groft peanutbutter
100 g grofthakket chokolade
1 æg
3 spsk lys sirup
175 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Smør og sukker røres sammen til det er lyst og cremet. Peanutbutter, æg og sirup tilsættes og der røres godt. Mel sigtes i sammen med bagepulver, der blandes godt og chokoladen tilsættes. Dejen trilles til en tyk pølse ca 7 cm i diameter. Dejen rulles ind i plastfilm og placeres på køl i 1-2 timer. Dejen skæres i 0.5-1 cm tykke skiver og placeres på plade med bagepapir. Kagerne bages i 10-12 min ved 180 grader.

torsdag den 20. oktober 2011

Lakrids-og hasselnødde-småkager

Denne småkage bagte jeg til min brors bryllup. Jeg var ret spændt på resultatet, for jeg var ikke vildt begrejstret for ideen, men jeg ville alligevel prøve noget nyt.
Den oprindelige opskrift er fra "Grigos hjemmebag" en fantastisk bog, der endnu ikke har skuffet mig. Jeg har dog lavet et par små ændringer, så resultatet blev småkager og ikke cookies.
Resultatet blev super godt. Det er ihvertfald en småkage med smag !!!!

Opskriften kommer her, jeg fik ca. 50 stk ud af en portion.

1 æg
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
60 g hakkede hasselnøddekerner
40 g tørrede tranebær
100 g grofthakket hvid chokolade
100 g brun farin
100 g sukker
175 g smør
25 g lakridspulver
en knivspids salt

Alle ingredienser blandes til dejen netop er samlet. Dejen må ikke røres for meget, så mister kagerne deres konsistent og bliver mere brødagtige. Dejen rules til en stor pølse, ca. 4 cm i diameter, men her kan man jo selv bestemme hvor store man synes de skal være. Læg dejen på køl/frys et par timer.
Oven tændes på 180 g varmluft. Dejen skæres i skiver på ca 0.7 cm tykkelse (den oprindelige opskrift siger 2 cm) og lægges på en bageplade med bagepapir. Kagerne bages i ca. 10-12 min afhængig af størrelsen. Kagerne tages ud og køles af på en bagerist.
Op tupti, så har man en lækker småkage med lakridssmag.

Desværre fik jeg ikke lige foreviget kagerne, det må jeg gøre en anden gang !!


Hører lakridspulver virkelig til i en kage ? Altså kagerne smagte godt, men de bliver nok aldrig min yndlingskage !

Halloween

Halloween nærmer sig jo med hastige skridt. Ifølge folketroen er det jo den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at gøre noget specielt ud af det, men så faldt jeg lige over dette billede på facebook som jeg lige bliver nødt til at dele med jer.
Det giver en helt ny vinkel til græskarfigurerne !


                                        Det er da humor på høj plan !!!!

onsdag den 19. oktober 2011

Træk vejret.....

Så er jeg endelig kommet igennem et par kaotiske uger......Min bror blev godt gift i lørdags. Det var et rigtigt sønderjysk bryllup, jeg har aldrig danset så meget. Det var sjovt ;o)


                                      Her er et billede af brudeparret med alle børnene !

Udover at jeg skulle forberede tale og tilbringe hele weekenden i jylland, så havde jeg også en artikel jeg skulle ha skrevet. Artiklen havde deadline igår, så jeg var pænt presset.
Nå, men jeg fik skrevet en helt fantastisk artikel (efter min egen mening ihvertfald) om peptid specifikke antistoffer, hvis det ellers siger jer noget herude i blogland !
Så nu hvor det er klaret, så er der tid til andre ting igen !! Yay..... Så  jeg har en hel masse opskrifter der venter på at blive smidt på bloggen, så der kommer en masse indlæg i de nærmeste dage !

Imellemtiden vil jeg lige opfordre jer derude til at støtte kræftensbekæmpelse, der jo har fokus på brystkræft i denne måned. Det er er allerede nogle af de søde piger (Kristine, LineBitten Sabina) der har gjort ved at bage muffins, hvilket var et utrolig godt initiativ.




søndag den 9. oktober 2011

Rugbrødssøndag

Om søndagen bager jeg som regel rugbrød, så vi har til madpakke hele ugen. Jeg er ret sart mht. rugbrød, da jeg ikke tåler hvad som helst. Jeg er dog faldet over en super god rugbrødsblanding fra Kornkammeret som jeg kan tåle og som smager utrolig godt.
Jeg plejer altid at supplere med kerner, som regel tilsætter jeg solsikke-, græskar-kerner og hørfrø. Nu og da kommer der også fiberblanding eller havregryn i, det afhænger lidt af hvad jeg lige har lyst til.
Det er et super godt produkt. Opskriften er let af forstå og nem at følge, man skal virkelig gøre sig umage hvis det skal gå galt. Man får et dejligt brødt rugbrød, med en god mild smag, der kan holde i 5-6 dage.
Udover en rugbrødsblanding har vi også testes deres franskbrødblanding. Den er dog ret lys i det, jeg foretrækker groft franskbrød. De har også lige lanceret nogle nye produkter, der er baseret på koldhævning, men dem har jeg ikke prøvet.

Rugbrødsblandingen kan varmt anbefales og jeg vil give den 6 ud af 6 stjerner.




Nye brødblandinger fra Kornkammeret, der baserer på koldhævning.

Tranebærsmåkager med hvid chokolade

I anledningen af min brors bryllup d. 15.10.2011, har jeg bagt disse skønne småkager til kaffen.
Opskriften er fra "Byens bedste kager" og kan varmt anbefales.
I bogen står der af opskriften er til ca. 35 stk, men det kommer jo an på størrelsen af udstikkeren, jeg fik væsentlig flere.
Opskriften kommer her

100 g flormelis
180 g smør
75 g hvid chokolade (hakket)
25 g tørrede tranebær (hakket)
250 g mel
korn af 1/2 vaniliestang

Smør og flormelis røres sammen. Chokolade og tranebær vendes i dejen sammen med mel og vaniliekorn. Dejen æltes til den er ensartet, hvorefter den stilles i køleskabet i 30 min. Herefter rulles dejen ud og hjerter stikkes ud. Jeg brugte en blomst istedet. Kagerne bages i ovnen ved 190 grader i 10 min.


Kagerne skal pyntes med glasur eller chokolade, jeg har ikke helt besluttet mig endnu.

Rosin-valnøddebrød uden rosiner

Så blev det tid til at bage brød igen. Jeg elsker at bage og jager altid den utimative brødopskrift. Denne opskrift har jeg fundet hos "Hjemmebagt" - korn, mel og bagværk fra Skærtoft mølle. Jeg lavede halvdelen, så min version kommer her.

Fordej:
60 g hvedemel
60 g fuldkorns hvedemel
70 g vand
2 g frisk gær

Dej:
Hele fordejen
310 hvedemel
35 g fuldkornshvedemel
250 g lunken vand
7.5 g salt
3.5 gær
75 g valnøddekerner

Ingredienser til fordelen blandes grundigt, æltes ikke, men samles til en fast dej, som formes til en kugle og hæver på køl natten over.
Fordejen tages ud af køleskabet og hviler i 1 time.
De to meltyper til dejen blandes grundigt. Gær smuldres i melet og de øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes. Dejen hæver en time, hvorefter den afgasses, formes til en kugle og hæver videre i en time.
Dejen slås ned, afgasses, formes til en kugle og hæver yderligere en time eller til næsten dobbelt størrelse.
Brødet bages ved 180 g (varmluft) i ca 25 min.

I den oprindelige opskrift skulle der tilsættes 75 g lyse rosiner, men da manden ikke er den store fan af rosiner, valgte jeg at udelade dem fra opskriften.
Brød var en succes, det smagte utrolig godt ! Kan varmt anbefales


Resultatet blev dette lækre valnøddebrød. Det har en hård skorpe, men en lækker og brød krumme.

Abrikos-gulerodsmarmelade med vanilie

Jeg har en seriøs svaghed for marmelade. Så nu og da bliver der lave forskellige marmelader her i huset. I dag skulle abrikos-gulerod kombinationen testes.
Opskriften er fundet hos hjerteforeningen, som jeg er en stor tilhænger af.

Ingredienser:
125 g tørrede abrikoser
250 g gulerødder
0.5 L vand
150 g sukker
1/2 tsk vaniliesukker
Saft af 1 appelsin

Abrikoser skæres i tern og gulerødderne rives groft. Abrikoser og gulerødder kommes i en gryde med vand, og koger op, hvorefter det simre i 20 min. Sukker, vaniljesukker og appelsinsaft tilsættes og koger i endnu 10 min. Kom den kogende marmelade i skoldede henkogningsglas.

Billede af Abrikos-gulerodsmarmelade med vanilje

Uhm.... der blev lavet en helt fantastisk marmelade, den kan varmt anbefales.

Travl weekend

Jeg har haft en utrolig travl weekend. Min bror skal giftes næste weekend, så jeg har brugt hele weekenden på at bage til festen. Jeg fik æren af at bage småkager til kaffen, så hele huset har været begravet i mel og sukker det meste af weekenden.
Det gav mig muligheden for at gå alle mine opskrifter igennem og lave dem, som jeg synes så spændende ud. Det resulterede bl.a. i lakridssmåkager. Der blev dog også plads til de traditionelle småkager, som der altid serveres hos mine forældre, nemlig kanelkager og pumpenikler.
Det gav mig også mulighed for at få testet AMO's nye julebagebog. Den er simpelthen super god !!!

Der blev bagt følgende småkager:
Kanelkager,
Pumpenikler,
Chokoladestænger,
Kokostoppe med chokolade
Lakrids og hasselnøddespecier,
Tranebærhjerter med hvid chokolade,
Strassburger,
Appelsinkranse,
Ingefærstykker,
Sprøde marcipanchokolader

Nå, men udover at bage småkager blev der også tid til at lave gulerod-abrikos marmelade, blommemarmelade og syltede blommer. Så denne weekend har stået i køkkenets tegn.
Jeg poster opskrifterne efterhånden som jeg får skrevet dem ind.

Fyldte pandekager

En ting som jeg holder utrolig meget af er pandekager, så her til aften stod retten på fyldte pandekager.
Der blev bagt pandekager som blev fyldt med forskellig salat, ost og forskellig slags kød.

Pandekagerne er lavet efter flg. opskrift
200 g mel (90g hvid hvede, 110g hvedemel)
4 dl mælk
3 æg
3 spsk vand
1/2 tsk salt

Ingredienserne blandes og står på køl i ca. 30 min, hvorefter pandekagerne blandes.


Det smagte helt fantastisk godt, men det er dog ikke lige husbondens livret

søndag den 2. oktober 2011

Æblemarmelade med kanel og rabarberkompot

Den anden dag fandt jeg en opskrift på kanelmarmelade inde på
piskerisets hjemmeside. Jeg har længe været på jagt efter en god æblemarmelade, så denne måtte jeg lige prøve. Jeg ændrede lidt i opskriften, så min version af opskriften kommer her.

300 g æbler
100 g lys rørsukker
1 dl vand
1.5 tsk. stødt kanel
2 hele kanelstænger a 5 cm
1 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme

Æblerne skrælles og skæres i små stykker.Æbler koges op i en gryde sammen med sukker og vand, kanel og kardemomme. Æblerne koger ved middelvarme, indtil væsken er kogt godt ind og er blevet lidt karamelagtig og sej i det. Herefter hældes marmeladen i et skoldet sylteglas.
Marmeladen blev skøn, men jeg tror at jeg fortsætter jagten på den perfekte æblemarmelade.

Udover at lave marmelade blev der også lavet rabarberkompot.
Opskriften kommer her.

350 g rabarber
100 g sukker
1 dl vand
1 tsk vaniliesukker
1 spsk citronsaft

Rabarberne ordnes og blandes med de øvrige ingredienser. Rabarberne stilles i ovnen i 20-25 min ved 150 grader, hvorefter de hældes på et skoldet glas.


Tilsidst blev der også kogt helt almindelig æblegrød, men det er næsten for trivielt til at jeg gider at skrive opskriften ned.


Rabarberkompot, æblemarmelade og æblegrød !

Boller i karry

I dag skulle der serveres boller i karry. Jeg har før forsøgt mig med denne ret, men uden videre held, så i dag skulle det altså lykkes !
Jeg fandt en opskrift i søndagsavisen og i God mad let at lave, men jeg er generelt bare så dårlig til at følge en opskrift, så det endte med at blive en god kombination.
Opskriften kommer her og er til 2-3 personer.

Kyllingeboller
500 g kylling hak
1 æg
Krummen fra 1 skive franskbrød
1 revet løg
salt, peber

Sovs
1 hakket løg
4 dl boullion
3 dl mælk
1.5 tsk karry
jævner

Kylling hak, æg, franskbrød krummer, løg og salt og peber blandes og stilles på køl i 30 min. Herefter koges bollerne i vand tilsat en boullion terning og 2 stk laurbærblade i 10 min. Hakket løg brunes og karry tilsættes. 4 dl boullion brugt til at koge bollerne tilsættes, hvorefter mælken tilsættes. Sovsen koger op og jævnes, hvorefter kødbollerne tilsættes.

                                                         Vi fik ris og lidt grønt til. 

En travl søndag

Vi har haft super travlt i dag, vi har bl.a. fået tømt træet for æbler og gjort drivhuset klar til vinter. Ud over at vi havde travlt i haven, havde de små egern også travlt. De er flittige til at besøge os for tiden, idet vi har et nøddetræ i haven.



lørdag den 1. oktober 2011

Lørdagshygge

Så blev det lørdag og endelig tid til at lave alle de ting man ha lyst til, eller det skulle man ihvertfald tro. Jeg stod dog imidlertid op kl 6 imorges for at rette kemirapporter. Efter at ha' rettet halvdelen af rapporterne måtte jeg indse at de kære studerende stadig har meget at lære ;o)

Igår var jeg lige en tur i Føtex, som de fleste andre bloggere har jeg investeret i Amo's nye julebagebog. MEN.....der røg en anden kogebog med i købet (ups), nemlig "The hummingbird bakery". Jeg har hørt utrolig godt om denne kogebog og til sølle 79 kroner kunne jeg simpelthen ikke lade den blive stående på hylden i Føtex. Den er utrolig god ud og jeg glæder mig virkelig til at gå i krig med opskrifterne.